ODA-koret
Odense Domkirkes Amatørkor - ODA - er et blandet kor, som pt. har omkring 25
medlemmer – men vi vil gerne være flere! Vi er en mangfoldig og inkluderende flok,
der gerne vil kunne levere smuk kormusik, samtidig med at vi er gode til at hygge os.
Vores repertoire er alsidigt, men befinder sig hovedsageligt inden for det klassiske og
det kirkemusikalske, herunder salmer og sange.
Som faste koncerter kan nævnes julekoncerten og forårskoncerten - hertil kommer
flere mindre optrædener i årets løb.
Nodekendskab er en fordel, men ikke en betingelse for at være med i ODA.
Af hensyn til balancen i koret må nye medlemmer aflægge en lille stemmeprøve
senest efter tre øveaftner.
Fra sæsonstart optager ODA igen nye medlemmer på
alle 4 stemmer - især tenor- og basstemmer er meget velkomne!
Nye medlemmer er inviteret til at besøge os på en øveaften for at høre nærmere eller
kontakte bestyrelsesmedlem Kristina Boe Dissing og Arne Vesth Pedersen på mail:
kristina@boedissing.dk / arne.vesth@gmail.com eller bestyrelsesmedlem Pia Preston på telefon:
21 75 19 58.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 925033
- Første møde:
- 3.09.25 kl. 19:00
- Sidste møde:
- 13.05.26 kl. 19:00
- Mødegange:
- 30
- Lektioner:
- 75
Noa Szilas
Jeg er uddannet cand.mag. i musikvidenskab med profil i musikledelse fra Københavns Universitet i 2019. Jeg har både erfaring som korsanger og korleder i forskellige fritidssammenhænge.
For mig er det vigtigt, at koret oplever glæden ved at synge sammen og i særdeleshed glæden ved, at det musikalske samarbejdet i koret går op i en højere enhed.
Jeg har en seriøs tilgang til korarbejdet, men altid på en klangbund af højt humør og et godt grin.