Spansk - for øvede (B2) - tirsdag aften
Tilmeld
Tirsdage kl. 19.00 - 20.50
Spansk for øvede – ¡Pásatelo en grande!
Har du allerede styr på at bestille tapas og tale om vejret? Så er det tid til at tage dine spanskfærdigheder til næste niveau – på en sjov og levende måde!
På dette kursus arbejder vi videre med det spanske sprog gennem spændende og varierede aktiviteter. Du får mulighed for både at forbedre dit sprog og få nye perspektiver på spansk og latinamerikansk kultur. Målet og midlet er den gode samtale på spansk.
Vi arbejder med:
- Samtaler om emner som humor, musik og film
- Sjove sproglige spil og livlige diskussioner
- Rollespil og interaktive øvelser, der styrker din mundtlige kommunikation
- Kulinariske temaer med fokus på madkultur i Spanien og Latinamerika
Kurset er for dig, der allerede har en grundlæggende viden i spansk og ønsker at blive mere sikker og flydende i det talte sprog. Undervisningen foregår i et trygt og uformelt miljø med plads til grin og fællesskab.
Sådan foregår en undervisningsgang på Spansk for øvede – ¡Pásatelo en grande!: Vi starter ofte med en kort samtaleøvelse eller et spil, der får os i gang med sproget og skaber god stemning. Herefter arbejder vi med dagens tema, som kan være alt fra spansk humor til madkultur – ofte med udgangspunkt i den bog, vi bruger, og suppleret med autentiske videoer, artikler eller musik. Vi læser tekster højt, øver udtale, diskuterer i grupper og leger med sproget gennem rollespil og kreative opgaver.
Bemærk: På første mødegang bliver du introduceret til den bog, vi bruger på kurset. Du skal selv anskaffe den.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 725209
- Første møde:
- 2.09.25 kl. 19:00
- Sidste møde:
- 9.12.25 kl. 19:00
- Mødegange:
- 14
- Lektioner:
- 28
Pris
- Almen
- DKK 1595,00
- Pensionist
- DKK 1510,00
- Efterlønsmodtager
- DKK 1510,00
- Studerende
- DKK 1510,00

Ingrid Benavente
Ingrid er cand. mag i filologi med fokus på engelsk, spansk og fransk. Udover dette har hun en cand. mag i amerikanske studier. Hun er opvokset i det spansktalende Guatemala, men har brugt sine formative år - mere end et årti - i Spanien, hvor hun også har taget sin uddannelse. Med en fod i hvert kontinent har hun en dyb forståelse for spansktalende kultur i alle dets udformninger. Ingrid har mere end 10 års undervisningserfaring indenfor sprog.