Spansk - for begyndere (A1) - mandag aften
Tilmeld
Mandage kl. 17.00 - 18.50
Har du allerede opbrugt dit spanske repertoire med “una cerveza, por favor” og “dos paellas, gracias”? Så er dette kursus for dig!
På dette kursus får du en grundlæggende introduktion til det spanske sprog, så du lærer at klare
dig i helt almindelige situationer – hvad enten du skal bestille tapas, spørge om vej i Madrid eller hilse på svigerfamilien i Mexico.
Vi arbejder med:
- Basale gloser og hverdagsudtryk
- Nemme samtaler og spørgsmål
- Udtale og lytteforståelse
- Enkle grammatiske strukturer
Undervisningen er aktiv, sjov og bygget op omkring små dialoger, øvelser og rollespil. Vi bruger lærebøgerne Caminando – Grundbog og Øvebog af Inge Margrethe Clausen m.fl., som du selv skal anskaffe.
Sådan foregår en undervisningsgang: Undervisningen starter ofte med en kort repetition af det tidligere stof – fx gennem små spil eller samtaler. Vi arbejder med dagens tema ud fra Caminando og øver ordforråd, udtale og simple dialoger gennem rollespil og øvelser. Jeg inddrager også billeder, lyd og video for at gøre undervisningen mere visuel og levende. Derudover har vi jævnligt fokus på udtaleregler og gentagelser, tilpasset det eleverne har brug for. Stemningen er afslappet og støttende, med plads til grin, spørgsmål og små succeser undervejs.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 725203
- Første møde:
- 1.09.25 kl. 17:00
- Sidste møde:
- 8.12.25 kl. 17:00
- Mødegange:
- 14
- Lektioner:
- 28
Pris
- Almen
- DKK 1595,00
- Pensionist
- DKK 1510,00
- Efterlønsmodtager
- DKK 1510,00
- Studerende
- DKK 1510,00

Ingrid Benavente
Ingrid er cand. mag i filologi med fokus på engelsk, spansk og fransk. Udover dette har hun en cand. mag i amerikanske studier. Hun er opvokset i det spansktalende Guatemala, men har brugt sine formative år - mere end et årti - i Spanien, hvor hun også har taget sin uddannelse. Med en fod i hvert kontinent har hun en dyb forståelse for spansktalende kultur i alle dets udformninger. Ingrid har mere end 10 års undervisningserfaring indenfor sprog.