Sommerkursus - Maleri: Portræt i rum
Tilmeld
Maleri - Portræt i rum
Hvordan skaber man et portræt, som både er vellignende og udtryksfuldt, og samtidigt er en visuel fortælling om den person, der portrætteres? Hvordan bruger man rummet til at forstærke fortællingen om personen og til at skabe en særlig stemning?
På sommerkurset vil vi arbejde med processen i portrætmaleriet fra den tidlige idé og skitse til det færdige portræt. Vi vil fokusere på det væsentlige i motivet, undersøge de kompositoriske virkemidler og beskæring, og hvordan farveholdning og malemetode har indflydelse på udtrykket i maleriet.
Vi vil arbejde efter foto, hvor hensigten og målet ikke er at kopiere fotoet, men derimod at omsætte det til et interessant, udtryksfuldt og indlevende portrætmaleri, som også afspejler dit eget særlige maleriske udtryk og din egen personlige malestil.
Du kan arbejde stramt figurativt eller mere ekspressivt eller abstrakt - med store eller små pensler, lag på lag med flydende farver eller med "fed" farve og spartler... alt er tilladt.
Kurset er for alle - både øvede og begyndere - undervisningen og vejledningen vil være individuel. Man kan arbejde både med akryl og olie eller en kombination af begge.
Du skal medbringe et godt og skarpt foto af en person/flere personer (ikke maleri). Det må meget gerne være situationsfotos - traditionelle "skolefotos" er mindre velegnede.
Inden kursets start vil du modtage en detaljeret liste over det, du ellers skal medbringe.
Kunstskolens sommerkursus har sideløbende forløb med maleri, akvarel, farvegrafik og skulptur. Vi spiser samlet en let frokost, som er inkluderet i kursusprisen.
Samtale om kunst
I år tilføjer vi lidt ekstra viden. Vi inviterer en kunstfaglig oplægsholder, som en eftermiddag vil fortælle og lægge op til debat om kunst og om at lave kunst. Dag, oplægsholders navn og emne afsløres snarest.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 226082
- Første møde:
- 22.06.26 kl. 10:00
- Sidste møde:
- 25.06.26 kl. 10:00
- Mødegange:
- 4
- Lektioner:
- 20
Pris
- Almen
- DKK 1795,00
- Pensionist
- DKK 1735,00
- Efterlønsmodtager
- DKK 1735,00
- Studerende
- DKK 1735,00
Lone V. Petersen
Billedkunstner. Uddannet på Det Fynske Kunstakademi 1986-91 og på Danmarks Designskole 1982-85. Medlem af Billedkunstnernes Forbund, Fyns Grafiske Værksted og Gæsteatelier Hollufgård.