DOF Paarup Aftenskole (Odense)

Glad motion for frodige kvinder

Aktive seniorer

Træning er godt for dig og din krop uanset alder!
Træning får dig hurtigere på benene efter et sygdomsforløb og holder dig frisk i længere tid. På holdet er der fokus på at få pulsen op, styrketræning, balancetræning, udholdenhedstræning, forebyggelse af fald og fysisk velvære. Som fysioterapeut ser underviseren hver enkelt og tilpasser derfor niveauet efter fysisk formåen. 

Bevægelse for frodige kvinder

Undervisningen omfatter opvarmning til glade rytmer. Herefter arbejder vi kroppen igennem med øvelser, hvor vi bla. bruger store bolde så du undgår belastning af fødder og knæ. Desuden vil vi arbejde med styrketræning, udspænding og forskellige afspændingsteknikker. Øvelserne vil foregå både stående og siddende og er tilrettelagt så alle kan være med. 

Målet med kurserne er at give dig mulighed for at vedligeholde eller forbedre din fysiske form i et positivt og fordomsfrit forum.

 

Holdnr Navn Start Ugedag Underviser  
20-321 Glad motion for frodige kvinder 08‑09‑2020 17:00 Tir Hanne Jørgensen
Se mere   Luk  
Se mere   Luk  

Tirsdag 17.00-18.10 

Glad motion for frodige kvinder  

Kurset er for dig, der gerne vil (i gang med at) bevæge din krop samt styrke og smidiggøre den på en behagelig måde, der ikke belaster fødder, fod- og knæled.  

Der er plads til snak og grin på dette hold, hvor vi hovedsagligt bevæger os på store bolde. Og bare rolig! Vi laver ikke avancerede balancestillinger på alle fire og lignende på bolden. Vi sidder på den og hopper på den i en alsidig blanding for at få pulsen op, for at få pulsen ned igen, for at lave balanceøvelser, fokusere på smidighed og bevægelighed i leddene og styrkelse af bækken og ryg.  

Nogle gange ligger vi på maven eller ryggen på bolden eller ruller henover den og arbejder med enkelte styrkeøvelser. Du deltager, så godt du kan og til de ting, som gør din krop godt. Vi er alle forskelligt indrettet, og det er der plads til på dette hold.  

Vi laver også øvelser på gulvet med brug af enten den store eller mindre bolde og elastikker. Og de helt små bolde bruger vi fx til wellness for fødderne og træning af balance. 

Formålet med kurset er at skabe velvære i kroppen ved at bevæge, røre, strække og styrke den i et frit og hyggeligt rum for kvinder. Kurset er som udgangspunkt for frodige kvinder, men også for andre kvinder, der måske ikke har rørt sig længe og gerne vil i gang i med glad motion i hyggeligt og rart selskab, hvor der tages hensyn til den enkelte.

 

 

Gå til holdsiden for mere info
Holdnummer: 20-321
Status: Igangsat
Første møde: 08-09-2020 17:00
Mødegange: 13
Lektioner: 20
Undervisere: Hanne Jørgensen
Priser:
Almen DKK 1.010,00
Pensionist DKK 950,00
Studerende DKK 950,00
dof